maj 14, 2020
En integration mellem Cambio COSMIC-automationsstøtte og SmiNet letter den administrative byrde for plejepersonalet i forbindelse med rapportering af smittetilfælde. Den nye løsning leveres gratis af Cambio i løbet af 2020. Responsen fra kunderne har været særdeles positiv.
Ifølge den svenske smittebeskyttelseslovgivning er det den behandlende læges ansvar at rapportere både konstaterede tilfælde af Covid-19 og mistanke herom i systemet SmiNet. På den elektroniske rapporteringsblanket registreres bl.a. smittevej, symptomgrad, risikogruppe m.m. Oplysningerne i SmiNet giver de svenske myndigheder og beslutningstagere faktuelle oplysninger som grundlag for kommunikation, anbefalinger og beslutninger.
Som følge af coronapandemien har sundhedspersonalet lange vagter med et stort arbejdspres, hvilket gør det svært at få tid til de administrative opgaver. Fokus er på at give patienterne den bedst mulige behandling. Cambio var opmærksom på den situation og sammensatte en løsning, som gør det lettere at rapportere smittetilfælde og automatiserer væsentlige dele af rapporteringsprocessen i SmiNet.
- ”Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har været involveret i en løsning, der er så enkel at implementere, og som giver så stor værdi for brugerne i en meget svær og uvant situation. Vores brugere er virkelig glade og taknemmelige, og det er vi i administrationen også, siger Karin Björklund, organisationsudvikler i IT og sygeplejerske i Region Östergötland.
Det, der har gjort løsningen mulig, er en direkte forbindelse fra Cambio COSMIC til SmiNet, hvilket giver brugerne mulighed for at åbne blanketten til smitterapportering fra smittemyndighedens hjemmeside direkte i journalsystemet uden at skulle foretage yderligere login. Patientoplysningerne følger med fra tidligere dokumentation, og registret fyldes med data langt hurtigere end tidligere. Med denne løsning er der sket en betydelig forenkling af processen ved smitterapportering.
Implementering er foretaget i bl.a. Region Uppsala, Östergötland og Jämtland samt på hospitalet Capio St:Göran. Licens og levering indgår i COSMIC-automationsstøtte og tilbydes gratis til alle tilkoblede regioner og kommuner i løbet af 2020.
Løsningen tilbydes for at lette sundhedspersonalets arbejde i denne ekstremt pressede situation. Det er dejligt at vide, at vores produkter i den grad gør en forskel, siger Tomas Block, Medical Chief Officer og vice-administrerende direktør i Cambio.